Medbring

Medbring vandflaske og håndklæde, gerne sjippetov. Obs! Dette hold udbydes i samarbejde med Korup Gymnastikforening. Der vil derfor være andre på holdet end de 4 pladser vi tilbyder.

Holdtræning – regler

1. Du skal reservere plads på de hold som du ønsker at deltage på.
2. Afreservering på hold skal ske senest 3 timer før holdstart.
3. Undlader du at fremmøde uden først at afreservere din plads på et hold, gives der en bøde på 25 kr. pr. lektion som trækkes via betalingsservice. Har du kontantmedlemskab trækker vi en dag.
4. Du skal fremmøde i receptionen senest 15 minutter før holdstart. Alle ledige pladser, samt ikke fremmødte pladser på hold frigives 10 minutter før holdstart.

Stram Op

Udfordrer alle kroppens større muskler, og træningen er bygget op omkring styrkeøvelser med mange gentagelser. Du træner således din muskeludholdenhed og øger din forbrænding. Der fokuseres på opstramning af hele kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybars samt stepbænke. Teknikkerne vil blive grundigt forklaret og gennemgået i alle øvelser. Der startes altid med grundig opvarmning af kroppen, hvor vi alle får sved på panden og kroppen bliver gjort klar til at udnytte ilten maximalt. Alle kan deltage uanset alder og køn.

Obs! Dette hold udbydes i samarbejde med Korup Gymnastikforening. Der vil derfor være andre på holdet end de 4 pladser vi tilbyder.

Yoga

Yoga er en effektiv; men skånsom træningsform, som giver kropsbevidsthed, styrker og smidiggør muskler og led, giver en god holdning og giver overskud og glæde i hverdagen. På yogaholdene bliver der lagt mere an på korrekt anatomisk udførelse, end indiske navne og ritualer. Alle yogatimer afsluttes med afspænding, så medbring tæppe. Du behøver ikke at have dyrket yoga før, da undervisningen tilpasses den enkelte, så alle kan deltage – uanset alder og køn.

Obs! Dette hold udbydes i samarbejde med Korup Gymnastikforening. Der vil derfor være andre på holdet end de 6 pladser vi tilbyder.

Cycling

Er holdtræning på special-designede cykler hvor du tages igennem forskellige former for øvelser. Instruktøren bruger musik og positiv verbal motivation, for at få dig til at yde dit optimale. Fokus er et boost til forbrændingen og konditions-træning i form af intervaltræning.

Cycling + Styrke

Er holdtræning hvor du først tages igennem en verden på special-designede cykler, og efterfølgende afslutter med styrketræning. Instruktøren vil instruere i både Cycling og øvelser. Gennem Cycling vil du blive solidt opvarmet gennem dynamiske øvelser og træningsprogrammer. Derefter skiftes der over til styrke. Styrke koncentreres mellem bryst og knæ, og går populært sagt ind og opstrammer de punkter, som mange er ømme over for. Hver time vil typisk være ca. 25-30 min. Cycling og derefter ca. 15-20 min. styrke. Holdet er for alle, da kombinationen af Cycling og styrke både giver en fantastisk kondition mens fedtforbrændingen og opstramningen er af høj kvalitet.

Cirkeltræning

På dette hold tilbydes der muskel/cirkel træning med høj intensitet.
Træningen indeholder instruktion til alle øvelser, opvarmning, muskel/cirkel træning og udstrækning. Der bliver primært arbejdet med egen kropsbelastning, men der vil også blive brugt redskaber, blandt andet TRX, som er udbredt i hele verden.

HIT-X

HIT-X (Høj Intensitets Træning) er holdtræning, hvor alle kan træne individuelt efter deres eget behov, temperament, kvalifikationer, fysik, og mål. Belastning, hastighed og udholdenhed bestemmer man helt selv. Under træningen bliver man grebet af stemningen på holdet, hvor alle yder deres maksimale, hvilket resulterer i at man efter endt træning føler at kroppen er godt brugt. HIT-X mentaliteten er ikke et udtryk for elitær tilgang, hverken som instruktør eller udøver. Vi har blot sat standarden tilstrækkeligt højt til at certificerede instruktører har arbejdet seriøst med deres træning og undervisningsevner.

Tag med på HIT-X hvis du har lyst til en udfordrende træningsform. Hele kroppen styrkes, og du vil blive overrasket over hvor fedt det er.